Farveblindhed – Dyschromatopsia

Farveblindhed (på latin: Dyschromatopsia) er en arvelig “sygdom”, som påvirker øjnenes evne til at skelne mellem specifikke farver. Farveblindhed er ikke ensbetydende med at du er blind, eller du ser verden i sort/hvid. Det betyder at du ikke kan se 2 eller flere farver når disse optræder sammen.

Den mest almindelige form for farveblindhed er rød-grøn farveblind, men der findes også sjældnere forekommende farvekombinationer, som nogen mennesker ikke kan se. Eksempelvis gul-blåfarveblindhed.

Den sjældneste form for farveblindhed er fuldstændig farveblind, som dog er ekstrem sjælden.

Arvelig farveblindhed er mere fremherskende hos mænd end kvinder. Amerikanske undersøgelser har vist at op til 8% af mænd oplever farveblindhed, mens det er mindre en 1% af kvinder.

Farveblindhed kan også opstå, som følge af andre sygdomme, herunder Parkinson’s og grå stær. Desuden kan farveblindhed forekomme som en bivirkning af medicinindtag. Det er eksempelvis velkendt at visse typer medicin mod epilepsi kan resultere i farveblindhed.

Typer af farveblindhed

Som førnævnt er den mest normale form for farveblindhed rød-grøn farveblindhed.
I følge Wikipedia findes der følgende typer af farveblindhed:

Anormal trikomasi/trikomatopsi (kaldes også for Farvesvaghed)

  • Protanomali – Rødsvaghed (1% af alle mænd)
  • Deuteranomali – Grønsvaghed (5% af alle mænd)

Dikromasi/dikromatopsi (Farveblindhed)

  • Protanopi – Rødblindhed (1% af alle mænd)
  • Deuteranopi – Grønblindhed (1% af alle mænd)
  • Tritanopi – Blåblindhed (meget sjældent forekommende)
  • Akromatopsi – Fuldstændig farveblind (meget sjældent forekommende)

 

Eksempler på farveblindhed

Nedenfor har vi samlet nogle forskellige eksempler på hvorledes en person, som er farveblind ser Googles logo og Andy Warhols verdenskendte maleri af Marilyn Monroe. Eksemplerne viser hvorledes en normaltseende person ser logoet og maleriet, samt hvorledes en farveblind person ser logoet og maleriet.

Farveblindhed – Diagnosticering

Farveblindhed diagnosticeres af din øjenlæge ved hjælp af en simpel visuel test, der kaldes Ishiharas Farvetavler.
Testen består af 24 tavler, der hver især “skjuler”et motiv eller et tal. Nedenfor har vi samlet nogle forskellige eksempler.

Prøv og se om du kan tyde dem alle sammen.

Farveblindhed – Behandling

Udover operation for grå stær, findes der ikke nogen kendt behandling for folk der er farveblinde.

Til gengæld kan man lære sig mønstre, så man får en bedre fornemmelse af farver. Eksempelvis ved trafiklys.