Længst ude på øjet findes tårefilmen, som holder øjet fugtigt. Yderst på tårefilmen er der et mikroskopisk tyndt lag af lipider. Lipiderne stabiliserer tårefilmen, og forhindrer, at væsken fordamper. Herved opretholdes den naturlige fugtighed i øjet.
Når man sprayer med Tearsagain lipidspray, blandes de tilførte lipider med tårefilmens egne lipider. Det sker ved øjenlågskanten. Når man derefter blinker, fordeles lipiderne på øjets yderside, og reparerer det ødelagte lipidlag. Herved forstærkes lipidlaget og fordampningen reduceres.
Hos 8 ud af 10 med tørre øjne skyldes problemet, at tårefilmens yderste fugtbevarende lag – lipidlaget – ikke fungerer, som det skal. Disse mennesker kan hjælpes med Tearsagain lipidspray.