Tørre øjne
De fleste kan af og til opleve problemer med tørre øjne. Hos 8 ud af 10 skyldes symptomerne en overdreven fordampning af tårevæske fra øjnene, med øjentørhed til følge. Her kan du læse mere om årsager, symptomer og behandlingsalternativer ved tørre øjne.
-
Symptomer på tørre øjne
Symptomer på tørre øjne
Hvis øjet bliver tørt, kan det føles som ”at have grus” i øjet. Øjet bliver irriteret eller man kan opleve en brændende fornemmelse. Man kan også have en følelse af træthed i øjnene eller, at man får tågesyn. Selv øjne der løber i vand kan være et symptom på tørre øjne. Det afhænger af om det tørre øje overkompenserer og producerer for meget tårevæske, som løber ud af øjet, fordi lipidlaget er defekt. Symptomerne beskrives ofte som:
- En brændende eller ”gruset” fornemmelse i øjnene
- Svie, kløe eller irritation i øjnene
- Trætte, røde øjne
- Øjne der løber i vand
- Lysfølsomhed
-
Årsager til tørre øjne
Årsager til tørre øjne
Hos ca. 8 ud af 10 med tørre øjne skyldes problemerne en for stor fordampning af tårevæsken. Problemet opstår, når øjets yderste lag, lipidlaget, er defekt og derfor ikke formår at holde på væsken. Der er flere faktorer, som kan gøre risikoen for at blive ramt af tørre og irriterede øjne:
- Alder og hormonelle forandringer i kroppen kan påvirke tårefilmens sammensætning.
- Visse former for medicin kan have øjentørhed som bivirkning.
- Vores omgivelser. Tør og kold luft eller air condition gør, at tårefilmen brister og væsken fordamper, hvilket giver tørre eller rindende øjne.
- Forskellige sygdomme, f.eks. Sjögrens Syndrom.
-
Behandling af tørre øjne
Behandling af tørre øjne
For effektivt at kunne behandle tørre øjne kræves det, at man identificerer årsagen til de tørre øjne, og behandler den med eksempelvis Tearsagain lipidspray. At anvende f.eks. tåreerstatningsmidler kan give en midlertidig symptomlindring, men årsagen/problemet er der stadig.
For de fleste med tørre øjne skyldes problemerne en overdreven fordampning af tårevæsken. Øjets yderste, fugtighedsbevarende lag (lipidlaget) brister og væsken fordamper. Tearsagain lipidspray hjælper med til at styrke dette lag, hvorved øjet bedre bliver i stand til at holde på sin naturlige fugtighed.
Hvilken Tearsagain skal jeg vælge?
Tearsagain findes i tre forskellige varianter. Lipidspray som forhindrer fordampning af væske. Øjendråber, som udelukkende tilfører væske, samt BlephaCura som renser øjenlågskanterne og lindrer ved inflammation.